Da den nyuddannede slagter Heine Hansen for otte år siden blev sygemeldt med stress og fik en ADHD-diagnose, kom han ind i et kommunalt system, som han troede ville hjælpe ham tilbage i arbejde hurtigst muligt.
I stedet oplevede han at blive parkeret på sofaen i seks år, mens han ventede på at blive endeligt udredt. Heine Hansen endte som en kastebold mellem op mod ti forskellige sagsbehandlere og adskillige kommunale instanser.
- Hvis det kommunale system var et rigtigt arbejdsmarked, så er der godt nok mange, som ville blive fyret. "For mange kokke fordærver maden" er et ordsprog, der passer perfekt på systemet, siger Heine Hansen om sit forløb i det danske beskæftigelsessystem.
En ny ph.d.-afhandling påviser, at beskæftigelsessystemet i vid udstrækning skubber mange borgere væk fra job. Især lange ventetider og bøvl med lægeerklæringer tager modet fra langtidsledige, forklarer forfatter Sophie Danneris på baggrund af egen forskning.
34-årige Heine Hansen fra Viborg er en af 25 langtidsledige, som Sophie Danneris har fulgt. Selv ser han sig som et klokkeklart eksempel på, hvad der er galt i de danske kommuner.
- Jeg forventede, at de ville prøve at få mig i job. Men jeg endte med at blive misundelig på dem, der bare blev smidt i arbejde. Det er fandme mærkeligt, at jeg ikke må, når det er det eneste, jeg vil, siger Heine Hansen, der ellers har arbejdet, siden han var 16 år gammel.
I stedet for at komme i arbejde oplevede han at blive lænket til sofaen af kommunen. Det tog hårdt på den arbejdsomme viborgenser.
- For mig handler mit job også om identitet. Jeg er uddannet slagter, så det var pinligt at sige, at jeg var sygemeldt. Jeg ville have noget at stå op til og gøre en forskel, forklarer han.
Bizar sagsbehandling spændte ben
Heine Hansens arbejde som slagter er præget af effektivitet. Koteletter og bøffer skæres ud i en lind strøm, mens ordrer bjæffes kort og kontant hen over skrankerne.
Hverdagen som sygemeldt var præget af det stik modsatte. Her mødte Heine Hansen en verden, hvor alting gentog sig i det uendelige, og selv de mindste opgaver kunne tage evigheder.
- For eksempel talte jeg på et tidspunkt med beskæftigelsesteamet, hvor jeg skulle have nogle nye papirer fra udbetalingsteamet ved en anden skranke. Jeg sagde; "jeg kan nærmest spytte over på de borde, hvor de ligger. Kan du ikke bare hente dem?", men det kunne hun ikke. Så skulle jeg derover, trække nummer, få papirer, tilbage igen og trække nummer. Det tog en halv time at få et dokument, der lå få meter væk på et bord, siger Heine Hansen.
I de seks år, hvor han var sygemeldt, havde Heine Hansen op mod ti sagsbehandlere. Og hver gang han fik en ny, skulle udredningen starte på ny.
- Til sidst havde jeg haft så mange sagsbehandlere, at jeg opgav at lære deres navne. Det var svært at tage seriøst, for hver gang skulle jeg starte forfra. På et tidspunkt havde jeg en sagsbehandler i et halvt år, men så fik jeg at vide, at jeg var blevet for gammel til hende. Hvordan fanden kan jeg på et halvt år blive for gammel til en sagsbehandler, spørger Heine Hansen.
Mistede livsglæden
Heine Hansen endte i et limbo af arbejdsprøvninger, udredninger og skiftende sagsbehandlere. Og i løbet af de seks år fik han det kun værre. Medicinen, som han fik, bedøvede ham, og da han ikke måtte finde et arbejde selv, endte han bare med at sidde og glo på sofaen.
Til sidst forlod hans kone ham, da hun ikke kunne holde ud at se sig ham sådan. Hun tog deres fælles datter med sig. Da Heine Hansen havde mistet modet, endte han med at slå sig på flasken.
- Jeg var nedbrudt, og så søgte jeg en smule glæde i livet. Det blev så alkohol. Jeg tænkte, at jeg kan da godt lige tage en øl med en kammerat. Men så tog den ene øl den næste og pludselig vågnede jeg igen op på hospitalet, siger Heine Hansen om det sorte kapitel i sit liv.
- Jeg var virkelig nede at skrabe bunden. Det endte med, at jeg var på intensivafdelingen 11 gange, fordi jeg var ved at dø af druk.
Lykken vendte først, da han efter lang tids kamp blev udredt til fleksjob. For to år siden startede han i praktik hos en slagter, hvor han efterfølgende blev ansat. Samtidig blev motion hans medicin, og han tabte 50 kilo.
Nu ser han tilbage på de seks i år i kløerne på kommunen som et personligt helvede. Med et arbejde har han fået livsglæden tilbage.
- Min chef sagde så sent som i går, at det er utroligt, at jeg altid er så smilende på arbejdet. Så tænker jeg bare, at han skulle se mig for tre år siden. Så ved han, hvorfor jeg er så glad i dag, siger Heine Hansen, der har et råd til syge danskere:
- Lad være med at blive sygemeldt. Bliv ved med at arbejde, uanset hvor syg du er, for der er ikke nogen hjælp at hente.
Efter Sophie Danneris' opsigtsvækkende resultater, håber Kommunernes Landsforening, at der hurtigst muligt kommer et opgør med den nuværende struktur, så sager som Heine Hansens i fremtiden kan undgåes. Det sagde Formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Thomas Kastrup-Larsen (S), forleden til Avisen.dk.