Mens danskerne strømmer til biograferne for at se "Under stjernerne på himlen" om Tommy Seebach, så har sønnerne stadig ikke fundet melodien sammen.
Det fortæller sh.dk.
For nylig valgte Niicolai og Rasmus Seebach at dele endnu et af deres selskaber op, fortæller ugebladet.
Deres fælles musikbiks, Top Notch Music ApS, er ifølge sh.dk blevet splittet i to, hvilket betyder, at de ikke længere har deres primære selskab sammen.
Det seneste regnskab viser en egenkapital på over 15 mio. kr., så det er bestemt ikke en lille forretning, som de to brødre nu forlader og fører videre i deres egne selskaber.
Nicolai har stiftet Josa Music Aps, mens Rasmus Seebach fører sine aktiviteter videre i RCS Music ApS, skriver ugebladet.
Brødrene har fortsat fælles selskaber og ved den storstilede premiere gav Rasmus Seebach også udtryk for, at han var ked af brorens manglende tilstedeværelse og håber på forsoning.