Det er nok ikke gået mange næser forbi, at prinsesse Isabella tirsdag aften blev fejret efter alle kunstens regler på Det kongelige Teater i anledning af prinsessens kommende 18-års fødselsdag.
Flere end 1000 unge mennesker fra hele landet var med til at fejre prinsessen.
Det samme var en stor del af hendes kongelige familie.
Programmet bød på både klassiske indslag som opera og ballet, samt standup, komedie, moderne dans og popmusik.
Nu har kongehuset lavet et opslag på deres profil på Instagram, hvor de deler en herlig video fra festen.
I videoen kan man både se de kongeliges ankomst og glimt af festen og underholdningen indendøre.