Det er blot ni måneder siden 38-årige Rikke Gøransson blev mor til datteren Rio. Men allerede nu er der fuld fart på Paradise Hotel-værten igen. Optagelserne til den næste sæson Paradise Hotel er nemlig begyndt, og derfor har den garvede vært valgt at pakke både mand og barn, så de kan følge hende til Mexico, hvor optagelserne foregår.
Fredag har Rikke Gøransson på Instagram delt en serie skønne billeder fra paradiset med teksten ”Mor på arbejde, far på barsel”, hvor hun viser lidt af det, der foregår bag kameraerne.
Rikke Gøransson fandt sammen med Bruno Conceicao i 2023. Året efter kunne de to annoncere, at de var blevet forlovet. Og i juli sidste år blev parret forældre til datteren Rio.