Tv-kanalen HBO er begyndt at sætte navne på de skuespillere, der skal spille med i en ny tv-serie om Harry Potter-universet.
Væk er de kendte ansigter fra succesfilmene fra 2001 og ti år frem.
Nu skal fans af J. K. Rowlings-fortællingen om troldmandslærlingen Harry Potter og hans kammerater og de dramatiske år på troldmandsskolen Hoqwarts vænne sig til HBO's udgave af historien.
BBC skriver, at de første navne på karaktererne er kommet.
Således skal John Lithgow spille Albus Dumbledore, rektor på Hogwarts, Nick Frost skal spille Hagrid, mens Janet McTeer og Paapa Essiedu skal spille lærerne Minerva McGonagall og Severus Snape.
Der er endnu ikke fundet skuespillere til Harry Potter og hans venner Ron Weasley og Hermione Granger.
BBC skriver, at optagelserne til den nye serie begynder i løbet af den kommende sommer. Serien dukker måske op på skærmen næste år.