En del af en strand ved Bøsøre på Sydfyn blev torsdag eftermiddag afspærret af politiet.
Det skyldes, at en borger ved stranden i et sommerhusområde fandt en formodet granat fra Anden Verdenskrig.
Ammunitionsryddere fra Forsvaret blev tilkaldt, og herefter blev der foretaget en kontrolleret sprængning.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til Ritzau.
- Vurderingen var, at der skulle foretages en kontrolleret sprængning, siger vagtchefen.
Det sker med jævne mellemrum, at der dukker granater og ammunition op fra Anden Verdenskrig.
/ritzau/