USA’s præsident Donald Trump gennemgik fredag det årlige og meget omfattende helbredstjek.
Og præsidenten er i fuld vigør, lyder dommen fra lægen i Det Hvide Hus, Sean Barbella efter det fem timer lange sundhedstjek.
78-årige Donald Trump er den hidtil ældste, der har tiltrådt præsidentembedet i USA, og fredagens tjek skulle give et grundigt billede af hans tilstand.
- Præsident Donald Trump er i fremragende kognitiv og fysisk tilstand og er fuldt ud i stand til at udføre sine pligter, lyder det fra Barbella i rapporten.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at Trump vejer 101 kilo og har en hvilepuls på 62. Samtidig er der ingen umiddelbare tegn på kognitiv svækkelse, idet præsidenten scorer 30 ud af 30 point i testen “The Montreal Cognitive Assessment”.
- Trump udviser robust hjerte-, lunge-, neurologisk og generel fysisk funktion, lyder det fra lægen, der påpeger, at Trumps aktive livsstil med golf og deltagelse i møder og arrangementer har været med til at styrke sundhedstilstanden,