Søndag middag blev de danske øko-køer lukket ud på græs. Og traditionen tro var stalddørene landet over også åbnet for publikum, så børn og voksne kunne se køerne springe ud i deres sommerdomæne med en begejstring, så man bør forvente milkshake på tilbud de kommende dage.
Var du ikke selv til stede, kan du se, hvordan en glad ko ser ud her:
Men alt imens Økodagen, som har været afholdt i snart 20, er en festdag for både firben og to-ben, så viser tal fra Danmarks Statistik, at det økologiske landbrug taber terræn. Hele 5,74 procent er det økologiske areal skrumpet siden 2021. Og det er, ifølge Michael Kjerkegaard, der er forperson i Økologisk Landsforening, ”rigtigt ærgerligt”, fordi efterspørgslen og forbruget er stigende, siger han til DR.
Ifølge Ritzau skyldes udviklingen blandt andet, at flere landmænd er konverteret fra økologisk til konventionelt landbrug. Det kan bedre betale sig, fortæller Brian H. Jacobsen, lektor på Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
- Prisen på konventionel mælk har været høj, og derfor har de landmænd, der er skiftet fra økologi til konventionel, faktisk fået en højere indtjening, siger lektoren til DR.
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal fordobles inden 2030. Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) ser med "stor alvor" på, at udviklingen går den forkerte vej. Lørdag blev der præsenteret en aftale, som rummer flere elementer, der "bidrager til at fastholde og øge" det økologiske areal.
Det såkaldte omlægningstillæg hæves til 1800 kroner per hektar, mens de økologiske landmænds årlige faste tilskud hæves til 1350 kroner per hektar. Samlet skal 5,3 milliarder kroner fra landbrugsstøtten gå til initiativer i aftalen om den grønne trepart frem til 2027.
Siden 2005 er mere end to millioner danskere ifølge Økologisk Landsforening mødt op på de økologiske gårde for at opleve køerne springe ud på græsset.