Tjek lige dine køkkenskabe.
Hvis du er allergisk over for sulfit og har købt palmesukker, så skal du nemlig være ekstra opmærksom.
Det advarer Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Fødevarestyrelsen fortæller således, at det drejer sig om palmesukker-pakker på 200 gram netto med bedst før-datoen 26. juli 2026.
Det tilbagekaldes:
Palmesukker
Nettoindhold: 200g
Bedst før-dato: 26.07.2026
Produkterne er solgt i:
Specialvarebutikker i hele landet.
Har du allergi over for sulfit, frarådes du at spise produktet.
Du bør kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Er det allerede for sent og har du symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.