Familieforøgelsen blev afsløret i december, og nu fortæller Julie Zangenberg på sin virksomheds hjemmeside, Cozy by JZ, at hun og hendes forlovede venter en lille dreng til sommer.
Den 32-årige skuespiller og iværksætter fortæller dog også, at der endnu ikke er noget navn på babyen, som hun fortsat bare kalder for ”Baby B”.
Julie Zangenbergs forlovede er kokken Andreas Bagh.
På hjemmesiden fortæller Julie også, at coronaen faktisk har haft lidt fordele.
- Corona har samtidigt gjort, at Andreas har haft mere fri, så vi har kunne være mere sammen under min graviditet, end vi havde forestillet os. Han har virkelig været en kæmpe hjælp. Bare det, at der har været nogen at tale med og kunne hjælpe med aftensmad og huset. Det har været guld værd, siger Julie i interviewet på hjemmesiden.
Julie blev kendt som skuespiller allerede som 13-årig, da hun havde titelrollen i ”Klatretøsen”.
Siden har hun ud over at være model, også haft roller i film som ”Viceværten”, ”Dirch” og ”Sommeren 92”.
Mød Julie Zangenberg i videoen her: