"Jeg vil ikke handle hos Agnes længere"
Avisen.dk har været på gaden for at høre, hvordan historierne om Joe & The Juice og Agnes Cupcakes påvirker forbrugerne.
Jakob Krarup Bjerregaard
”Jeg tænker faktisk en del over de historier, der har været om Agnes Cupcakes,” siger 29-årige Lotte Andersen, der er studerende. ”Jeg elsker cupcakes, men ville ikke købe dem fra Agnes nu. De er strenge mod medarbejderne, og så vil jeg hellere vælge et andet sted.”
Foto: Jakob Krarup Bjerregaard
”Jeg handler hverken hos Joe & The Juice eller Agnes, men historier om dårlige arbejdsforhold kunne godt få mig til at vælge en forretning fra,” siger 37-årige Ingmar Wagner, der er skolelærer. ”Jeg vil ikke støtte en butik, hvor forholdene ikke er i orden.”
Foto: Jakob Krarup Bjerregaard
”Jeg tænker ikke ret meget over det, men jeg synes nu, forretningerne skulle tage at få styr på deres arbejdsforhold,” siger 41-årige Erik Hansen. ”Hvad angår Agnes Cupcakes, ville jeg nok vælge et andet sted, hvis der var et godt alternativ. Men det er ret sjældent, jeg køber den slags.”
Foto: Jakob Krarup Bjerregaard
”Det, jeg har hørt om med Joe & The Juice, hvor man ikke får løn under oplæring, er noget svineri,” siger 23-årige Morten Andersen. ”Jeg handler generelt ikke hos Joe & The Juice, men hvis jeg gjorde, er det ikke sikkert, de dårlige arbejdsforhold ville afholde mig fra at handle der. Varerne kan jo stadig godt være gode."
Foto: Jakob Krarup Bjerregaard