Siden sin skilsmisse fra prins Joachim har grevinde Alexandra ikke været så heldig med sine kærester – faktisk har de kostet hende mange millioner kroner.
I 2021 investerede grevinden sammen med sin søn, Grev Felix, en million kroner i sin daværende kæreste Nicolai Petersens startupvirksomhed, Wikifactory. De penge ser nu ud til at være tabt, virksomheden er nemlig under konkursbehandling, skriver Se og Hør.
- Jeg vidste, at der er en risiko ved at investere i en startup-virksomhed, som Wikifactory jo er, siger grevinde Alexandra via sin presserådgiver Helle von Wildenrath.
Den tabte million kan Alexandra lægge oven i de fem millioner, som eksmanden Martin Jørgensen skylder hende. De to har flere gange været i retten i den sag.
Bemærkelsesværdigt nok endte forholdet til både Martin Jørgensen og Nicolai Petersen, da begge mænd var utro. Og begge forhold viser sig altså nu at have været en dyr fornøjelse
I dag danner grevinde Alexandra par med forretningsmanden Malcolm Offord.