
Foto: YouTube
80’er duoen Laban bestående af Ivan Pedersen og Lecia Jønsson genoptager succesen med deres popsange. Den – for nogle – glædelige nyhed forsøgte netsvindlere at udbrede tidligere i dag via falske hjemmesider.
Men i virkeligheden er det en stor løgn. Forinden havde Ekstra Bladet og flere andre netmedier dog skrevet nyheden på deres hjemmesider og vækket glæde hos Labans fans.
Ivan: Det er en and
Den usande historie har været voldsomt irriterende for Ivan Pedersen, der, ifølge Ekstra Bladet, har brugt hele dagen på at besvare utallige opkald fra håbefulde medier og journalister, der så frem til at se bandet trykke den af igen. Ivan Pedersen har også kommenteret sagen på sin hjemmeside, hvor han blandt andet skriver:
- Nej, nej og atter nej!!!! Laban gendannes ikke, det er en and! Nogen har ment, det kunne være sjovt at sende denne nyhed ud på nettet.
Foruden nyheden om Labans reunion, havde netsvindlerne også lavet et falsk interview med Ivan Pedersen.