Kun 12 hverdage er der tilbage, før landets a-kasserne smækker vinduet i og sender en tredjedel af efterlønsbidraget til Skat, hvis et medlem vil have pengene udbetalt.

1. oktober er det nemlig slut med at hæve efterlønsbidragene skattefrit.
Men tusinder af yngre indbetalere, der som konsekvens af tilbagetrækningsreformen, enten ikke får ret meget ud af efterlønsordningen eller som slet ikke er berettiget til den, har endnu ikke hævet pengene.

I 3F's A-kasse drejer det sig om næsten 17.000, der er på vej til at snyde sig selv for tusindvis af skattefrie kroner.

- Det er medlemmer, som under ingen omstændigheder nogensinde får ret til at gå på efterløn. Derfor kan man jo undre sig over, at de ikke har hævet deres penge. Men så må de jo bede om dem på et senere tidspunkt. Der er pengene så bare ikke længere skattefrie, siger forretningsfører Morten Kaspersen i 3F.

Samlet set er det en tredjedel af 3F's A-kassemedlemmer, der har valgt at hæve deres efterlønsbidrag. Men selvom fristen for den skattefrie udbetaling rykker kraftigt nærmere tyder intet på, at der bliver mere travlt på telefonerne.

- Det er stille og roligt klinget af over længere tid. Der har ikke været noget rush her til sidst, siger Morten Kaspersen.

Hos FTF-A, a-kassen for hovedorganisationens medlemmer, der tæller 450.000 offentligt og privatansatte, har man indtil videre udbetalt 1,4 milliarder kroner i skattefrie efterlønsbidrag.

Men hver tredje efterlønsindbetaler under 40 år, som ikke står til at få ret meget ud af den forringede efterlønsordning, har endnu ikke bedt om pengene.

- Hvis man er under 49 år, er der ikke så meget fidus i at blive i ordningen, hvis man betaler udelukkende af økonomiske årsager. Der kan dog være andre årsager til at blive, for eksempel muligheden for at få et seniorjob eller for at have trygheden i at kunne trække sig tidligt tilbage, siger Michael Darmer, administrerende direktør i FTF-A.

Ud af en gruppe på 5.000 indbetalere, som umiddelbart ikke har ret til efterløn, har 3.000 endnu ikke reageret på a-kassens brev. Det tal kan dog dække over fleksjobbere, der ikke har ret til efterløn, men skal betale til ordningen, hvis de vil på såkaldt fleksydelse.

Det kan også dreje sig om efterlønsindbetalere i de såkaldte EØS-lande (de 27 EU-lande plus Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), som ikke har ret til efterløn, men som kan få det, hvis de flytter til Danmark og efterbetaler deres månedlige bidrag til efterlønnen.