Selv om ingen vandt førstepræmierne i Lotto og Eurojackpot, føler et par særdeles heldige danskere sig nok alligevel som store vindere efter weekendens trækninger. For vanen tro blev to danskere udtrukket som vindere i den faste ekstra trækning Millionærchancen.
Begge millionærer kommer derfra, hvor man plejer at sige, at der er færre stavelser i kaf’ end i te’e. Den ene er fra Østsjælland og den anden fra Sydsjælland.
Østsjællænderen har købt sin million-kupon via abonnement, mens Sydsjællænderen har spillet via sin mobil – og var endda så heldig, at der udover millionen også var en række med fire rigtige til en værdi af 70 kroner.
Mens de to heldige sjællændere går rundt og kan glæde sig over hver sin million, så kan alle vi andre bare håbe, at det bliver vores tur næste gang: For eksempel tirsdag aften, hvor der er hele 621 millioner kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje.
Da heller ingen lykkedes med at ramme de syv rigtige vindertal i Lotto, er førstepuljen nu oppe på 12 millioner kroner.