En række fordele kan være forbundet med den danske beslutning om at købe såkaldte kystmissilbatterier.
Det vurderer Johannes Riber, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Her har han blandt andet fokus på maritim strategi.
Et kystmissilbatteri er i sin simple version en lastbil, hvorpå man monterer missiler.
Tanken er – som navnet også antyder – at det står ved kysten, hvorfra man kan ramme skibe til søs, hvis man finder behov for det.
- Og jeg tror ikke, man skal være blind for, at når det står på lastvogne, så er det noget, man kan transportere rundt, siger han.
- Det gælder både i Danmark, men det er eksempelvis også noget, man kan transportere til den polske kyst, hvis man ønsker at beskytte en havn.
Lørdag morgen meddelte Forsvarsministeriet, at det med midler fra den såkaldte Accelerationsfonden vil finansiere købet.
Fonden blev etableret tidligere på året. Heri er der afsat 50 milliarder kroner, som skal bruges på oprustning af det danske forsvar i år og næste år.
Ministeriet kommer ikke nærmere ind på, hvilket missilsystem der skal købes, eller hvornår det kan blive taget i brug. Det afhænger blandt andet af pris.
Tidligere på året annoncerede ministeriet imidlertid, at der var indkøbt missiler fra den norske producent Kongsberg. De blev købt til fregatterne.
Ifølge Berlingskes oplysninger vil kystmissilbatterierne blive ladet med samme type missil, der går under navnet "Naval Strike Missile".
De har en rækkevidde på 100 sømil, hvilket svarer til godt 185 kilometer.
De landbaserede missilsystemer har ifølge militæranalytikeren også den fordel, at de kan camoufleres og gemmes - i modsætning til en fregat.
- Til gengæld vil rækkevidden blive for kort, hvis der kommer et behov for at beskytte skibsfarten i eksempelvis Nordsøen, siger Johannes Riber.
Danmark har tidligere haft såkaldte Harpoon-missiler, som blev benyttet om bord på fregatterne. De havde en rækkevidde på omkring 124 kilometer.
/ritzau/