Det er fortsat meget få danskere, der har opnået den ære, som nu tilfalder popikonet Malte Ebert, alias Gulddreng.
I det nyeste Anders And & Co. forvandles den 30-årige sanger og sangskriver nemlig til Malte Næbert, der ombord på et krydstogtskib giver en musikalsk opstrammer til selveste Bjørne-banden.
Det fortæller Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Selv om det endnu ikke har overgået så mange danskere, så er det alligevel blevet lidt af en tradition, at Anders And-bladet hylder de største danske stjerner med en plads i bladet.
Tidligere har blandt andre Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki og Rasmus Seebach optrådt på slap line i historier i bladet.
LÆS OGSÅ: Viktor Axelsen indtager Andeby.
Malte Ebert er da også stolt over at være inviteret med ombord.
- Jeg har læst virkelig mange Anders And-blade og Jumbobøger som barn – det var noget af det bedste, jeg vidste. Så at se mig selv som en karakter i det univers, jeg elskede så højt, er helt vildt stort!
- Det er både nostalgisk og absurd på den bedste måde. Og navnet "Malte Næbert" er sgu ret godt fundet på.
- Hvis jeg som 10-årig havde fået dét blad i hænderne, havde jeg 100% tabt undernæbet og været pavestolt. Det her føles som at få et postkort fra barndommen – bare med mig selv på forsiden!, siger Malte Ebert.
Foto: Story House Egmont/Disney
Anders And & Co. nr. 17, der udkommer den 24. april.
Malte Eberts kæreste, Didde-Mie Lykke From, er iøvrigt super aktuel i programmet "Girls of Copenhagen" på Prime Video.