En gevinst i millionklassen. Det er, hvad tv-personlighed og iværksætter Gustav Salina står til at score, hvis han får solgt sin liebhaverlejlighed på Havneholmen i København til prisen.
Lejligheden, der ifølge Boliga.dk netop er blevet sat til salg for den solide sum af 11 millioner kroner, gav Gustav Salinas selv syv millioner kroner for, da han købte den i marts 2021.
Lejligheden, der ligger på 6. sal rummer i alt 93 kvadratmeter, og som fordeler sig på tre værelser, bliver i salgsopstillingen kaldt for "Liebhaveri i særklasse med Københavns bedste udsigt".
Boliga.dk
Se hele lejligheden her.
Salinas blev kendt, da han som bare 18-årig var med i TV2-programmet ’Dagens mand’, som meget hurtigt gjorde ham til fast mand på en række TV3-programmer. I 2014 stoppede han sin realitykarriere for at blive selvstændig, og han er de seneste år blevet anerkendt som en driftig iværksætter.