Selv om Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Alternativet og Frie Grønne står uden for den politiske aftale om at øge udgifterne til Forsvaret, ønsker de fire partier i lighed med Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre og De Konservative at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det samme gør Moderaterne og Veganerpartiet.
Derimod anbefaler Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten at stemme nej til at afskaffe forbeholdet ved onsdagens folkeafstemning.
Liberal Alliance, som altså vil afskaffe forsvarsforbeholdet, anbefalede i 2015 sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten at stemme nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.
Nye Borgerlige, som er det ene af tre nej-partier denne gang, blev stiftet i 2015 og anbefalede ligeledes et nej dengang.
Partier der stemmer JA:
* Socialdemokratiet.
* De Radikale.
* De Konservative.
* SF.
* Veganerpartiet.
* Liberal Alliance.
* Kristendemokraterne.
* Moderaterne.
* Frie Grønne.
* Venstre.
* Alternativet.
Frie Grønne bakker op om at afskaffe forbeholdet, men vil ikke anbefale et ja eller nej.
Partier der stemmer NEJ:
* Nye Borgerlige.
* Dansk Folkeparti.
* Enhedslisten.
Ja-partierne repræsenterer tilsammen 139 mandater, mens nej-partierne tæller 27 mandater.
Uden for dette regnestykke står 9 løsgængere og 4 repræsentanter for Grønland og Færøerne, hvilket samlet giver 179 mandater.
Kilder: Ritzau og Folketingets hjemmeside, ft.dk.
/ritzau/