Mænd med en penis på mindre end 14 cm. og helst mindre endnu, kan nu glæde sig over, at der er et nyt dating-site, DO (Dinky One), hvor størrelsen virkelig ikke gør noget – medmindre den er over ovennævnte mål.
- Dinky One er skabt for at hjælpe fyre, som er mindre udstyret end normalt, fortæller grundlæggeren David Minns til New York Post.
- På den måde kan de date på et site, hvor brugerne ligesom ved, hvad det handler om, så man kan fokusere på de ting ved en date, som er vigtigere, udtaler han.
Scanpix
Sitet har allerede på den første uge fået 27.000 brugere, hvoraf 71 procent er mænd, 27 procent kvinder og 2 procent transkønnede. Mange kvinder inde på dating-portalen udtaler, at de foretrækker mænd, som ikke er store.
- Det er pinefuldt for mig, hvis mænd er over 10 cm. for neden, og jeg har i mange år måtte nøjes med oralsex. Men jeg har savnet intimiteten ved rigtig sex, fortæller en 28-årig kvindelig bruger.
Sitet, som ikke er på mobil-app endnu, skal ikke have bevis for, at man overholder 14 cm.-kravet, og man kan være anonym så længe man oplyser sin e-mail.
Dinkyone.com reklamerer ikke med den mindre størrelse på deres forside. Foto: Dinkyone