Store kriser bringer os mennesker tæt sammen. Ofte så tæt, at der kommer babyer ud og det. Og det vil også ske under corona-krisen.
Det forudser Daymond John, der er en af investorerne i ”Shark Tank”, den amerikanske udgave af iværksætterprogrammet ”Løvens Hule”.
– Hvad skal folk lave, når de er nødt til at være hjemme? Vi vil helt sikkert se et babyboom efter det her, siger han til det amerikanske medie, TMZ.
Han henviser også den store strømafbrydelse i New York i 1965, hvor storbyen var uden elektricitet i flere dage. Her oplevede man lokalt en stigning i fødselstallet ni måneder senere.
Det er ikke videnskabeligt bevist, at en krise nødvendigvis fører til babyboom. Men meget tyder på det.
Den mest præcise undersøgelse hidtil er fra 2008. Her gik strømmen i fire uger på en del af øen Zanzibar. Og her viste det sig ni måneder senere, at de ”strømløse” fik 17 procent flere børn end dem, der havde haft strøm.
Daymond John er fast deltager i den amerikanske udgave af "Løvens Hule" Foto: ABC