Det kan man kalde at få igen "med egen medicin". Russiske stats-hackere går ofte ind og ødelægger hjemmesider overalt i verden og især lige før et angreb, som det skete for nyligt, hvor Ukraines stats-sider blev lagt ned.
Men nu har hackergruppen Anonymous erklæret krig mod Rusland og navnlig Putin, og i går, i nat og igen her til morgen lagde de en mængde statssider ned, bl.a. Kremls egen. Ydermere har de hacket de russiske tv-stationer, som pludselig spillede ukrainske fædrelandssange.
I en ildevarslende tale på Twitter og andre online-steder, gav de den russiske præsident tørt på via en person med den genkendelige maske fra gruppen:
De bad præsidenten øjeblikkeligt om at gå af og give det ukrainske folk sine rettigheder tilbage.
"Vi har ventet tålmodigt på, at du svarer os, men vi er blevet utålmodige af dit fodslæberi....", hedder det bl.a.
"Uheldigvis har du valgt muligheden for at ignorere vores tilstedeværelse, så derfor har vi besluttet at dedikere denne operation kun til dig.... en slags gave"
Herefter nævner han flere andre gange, gruppen har hacket russiske stats-hjemmesider og tilføjer, at Putin har truet Finland og Sverige, hvis de melder sig ind i NATO, hvilket er skamfuldt.
Den elektroniske stemme fortsætter og truer Putin endnu en gang: "Alle skeletter fra dybet af dit skab vil blive endevendt."
Gruppen tweetede ligeledes, at de nu var i "officielt i krig mod Rusland".
Du kan se tweetet her på Daily Mirrors hjemmeside
Talen foregik på engelsk med russiske undertekster, så hele det russiske folk også kan forstå beskeden til deres præsident. Foto: Twitter