Guide: Hold dig ung på jobbet og undgå fyring
Det er strengt forbudt, men mange chefer skeler alligevel til dåbsattesten, når der skal fyres. Ifølge Kasper Rubæk fra Business Danmarks rådgivningscenter, bliver ældre medarbejdere alt for ofte ofre for chefernes fordomme. Derfor handler det om at modbevise fordommene, inden man står med en fyreseddel. Klik videre og se hvordan.
Sisken Laugesen
Kasper Rubæk mener, det handler om fordomme, når ældre får sparket før en yngre kolleger. Derfor skal de ældre medarbejdere op på barrikaderne og modbevise de fordomme, der hersker om dem. Foto: COLOURBOX
Få øjnene op for, at kulturen på arbejdsmarkedet har ændret sig: Tiderne, hvor man fik et klap på skulderen og en kuglepen med indgravering i 40-års jubilæumsgave er forbi. Det er altså vigtigt, at man som ældre medarbejder ikke føler sig for tryg i stolen. Foto: COLOURBOX
Brug aldrig alder som undskyldning: Det er vigtigt at være med på beatet og for alt i verden ikke undskylde sine manglende egenskaber med alder. Foto: COLOURBOX
Tal højt om, hvad du rent faktisk gør for at følge med: Hvis du læser en fagrelevant bog i fritiden eller bruger en aften på at nørde med et program, så underhold med det i frokostpausen dagen efter. Foto: COLOURBOX
Giv dig selv et ungt image: Ikke med lavtaljede bukser og 'bling' i ørerne, men ved at gå forrest med nye metoder. Kasper Rubæk fortæller om 62årige Preben Hansen, der fik installeret et internt chat-program på sin arbejdsplads. Hvis han på noget tidspunkt havde været stemplet som 'gråhåret bavian', var han det i hvert fald ikke længere. Foto: COLOURBOX
Finanskrisen får skyld for mange ting. Men ifølge Kasper Rubæk har krisen også en finger med i spillet, når det kommer til aldersdiskrimination. Virksomhederne bliver nødt til at effektivisere - og det medfører langt flere vurderinger af medarbejderne end tidligere. Og i sådanne vurderinger hviler blikket længere på en 56-årig Preben end på 32-årig Oliver. Foto: COLOURBOX
Se næste billeder