Grev Ingolf, der er dronning Margrethes fætter, har fået et sæt helt nye tænder.
Ifølge Se og Hør blev de nye tænder luftet offentligt for første gang ved brylluppet mellem Joachim og Marie.
Grev Ingolf har alle dage haft et tandsæt, der, uden at sige for meget, var enhver tandlæges skræk. Men nu er smilet igen en om ikke konge, så i hvert fald greve værdig.
Se og Hør har tidligere skrevet lystigt om grevens tandsæt, men angiveligt blev de for et par år siden af hoffet bedt om at finde andre ting at skrive om. Med de nye tænder på plads, mener ugebladet dog, at det kongelige tand-dekret må opfattes som ophævet.