Der blev i 2023 inddrevet 14 milliarder kroner fra borgere og virksomheder med gæld til det offentlige.
Det skriver Gældsstyrelsen i pressemeddelelse.
Det er rekord for gældsinddrivelse på et år og omkring 1,6 milliarder mere end året før.
- De 14 milliarder kroner er over det, som vi havde budgetteret med, fortæller underdirektør for Gældsstyrelsen Claus Hattesen Hangaard.
Rekorden tilskriver han især en tidlig indsats over for virksomheder med stigende gæld til det offentlige. Blandt andet fordi, Gældsstyrelsen har øget brugen af "screeninger" af virksomheder.
- Vi har sænket grænsen for, hvor stor en gæld en virksomhed skal have, før vi screener dem.
- Det, der har gjort, at provenuet stiger, er, at vi får tidligere fat i virksomhederne inden de går i bobehandling, og dermed tidligere kan inddrive fra virksomhedernes aktiver, siger han.
Indsatsen hæmmer dermed den stigende gæld og forebygger tab for samfundet, lyder det fra Claus Hattesen Hangaard i pressemeddelelsen.
I alt har Gældsstyrelsen via screeninger af virksomheder inddrevet 4,1 milliard kroner i 2023.
Siden 2018 har Gældsstyrelsen desuden inddrevet penge via lønindeholdelse. Det betyder, at en del af borgernes løn bliver tilbageholdt som afdrag af deres gæld.
Claus Hattesen Hangaard fortæller, at systemet har virket godt, og politiske aftaler gør, at der fremover vil være flere, der afdrager den vej.
Den næsthøjeste inddrivelse er kommet gennem modregninger, fortæller Claus Hattesen Hangaard.
Her modregner Gældsstyrelsen blandt andet gælden i det, som en virksomhed eller borger skal have tilbage i skat.
Ved udgangen af 2023 var den samlede gæld til i alt på cirka 160 milliarder kroner. Det er otte milliarder mere end i 2022.
Gældens kursværdi, som giver et mere retvisende billede af, hvad Gældsstyrelsen kan inddrive var på 44,7 milliarder kroner.
/ritzau/