For første gang kom dødstallet i Storbritannien over 100 på ét døgn, da 133 i går døde af covid-19. Det svarer til et dødsfald hver 13. minut.
Det bringer det totale dødstal op på 578, mens 4.300 er indlagte på landets hospitaler og sygepleje-personalet arbejder i døgndrift.
Der er lavet mange vejafspærringer, hvor politiet uddeler store bøder, hvis bilisterne ikke har en gyldig grund til et ærinde. Det er begyndt at gå op for populationen, at det her er alvor. De har ellers været træge til at respektere forbuddet mod at forsamles førhen.
Sundhedsmyndighederne siger, at de aldrig har oplevet en lignende situation siden Anden Verdenskrig. Mange englændere gik ud på gaderne eller stod fra deres balkoner i går aftes og klappede og hamrede grydelåg sammen som en gestus til det hårdtarbejdende personale på sygehusene.
Et stort antal indbyggere deltog i den såkaldte "Clap for our Carers"-initiativ i går. Foto: Scanpix
En analyse af de første 386 døde til corona-virus viser, at 98 % af ofrene have en underliggende sygdom som hjerteproblemer, diabetes eller andre sygdomme.
Analysen viste også, at cirka en tredjedel af tilfældene ikke havde nogle symptomer i de første fem dage af inkubationstiden.