Kritikere af forholdene på elektronikfabrikker er ved at miste tålmodigheden. Der bliver snakket for meget og sker for lidt for arbejderne, der i Kina og andre lande arbejder under slavelignende forhold.
Fabrikkerne, der beskæftiger millioner mennesker, benytter sig i udpræget grad af midlertidig arbejdskraft, der er dårligere lønnet end de faste. De har ingen kontrakter og nyder ikke minimal beskyttelse. De samme gælder for ansatte leveret via bureauer og mere eller mindre legale indvandrere.
Lønninger er et kæmpe problem, fordi folk simpelt hen ikke kan leve af de penge de tjener, trods overarbejde. Det synes efterhånden at være forstået verden over, at folk i det mindste skal kunne sørge helt basalt for sig selv og deres familie plus en anelse i lommen ved arbejde. Industrien gemmer sig bag statslige mindstelønninger, der er håbløst lave.
Snyd på vægten
Elementær ret til at organisere sig og forhandle kollektivt er på ingen måde en rettighed i verdens fattige lande. Og det gælder også selv om industrien siger, at de bestemt er tilhængere af det.
En række elektronikproducerende lande overholder ikke deres egne regler. En måde at komme omkring den slags er at have fagforeningerne kontrolleret af regeringen eller firmaerne, som det sker i Kina, Filippinerne og Mexico.
I et land som Thailand er midlertidige arbejdere ikke organiserede, og i øvrigt generes fagforeningerne og nogle steder er organisering simpelt hen forbudt. Som i Filippinerne kriminaliserer man de fagforeningsaktive.
Mægtig pæne manerer
Allerede i 2009 blev en lang række elektronik-virksomheder enige med aktivistorganisationen på arbejdsmarkedet om, at der burde gøres noget ved arbejderes rettigheder. Målet var i det mindste at give folk en løn for deres arbejde, som de kan leve af. Noget andet var misbruget med midlertidigt ansatte, studenter og praktikanter.
Som udgangspunkt skulle erhvervslivet følge FN-regler (ILO) for arbejde. Den store enighed fra 2009 er omsat i vejledninger, der er så generelle, at de er meningsløse. Og så var der ret sikret ret til at organisere sig og kollektive forhandlinger. Ingen af de fine planer bliver ført ud i livet.
Derfor holdt det såkaldte "Round Table" af aktivister og elektronikindustrien endnu et møde i foråret 2012. Bag forsøgene på at få elektronikfirmaerne til at opføre sig bedre står blandt andet organisationerne GoodElectronics Network og makeITfair allierede med fagforeninger.
Lidt er sket
Der er adskillige organisationer på nationalt og internationalt plan, der er på nakken af elektronikindustrien. I 2004 slog de tre amerikanske storbrands IBM, Dell og HP sig derfor sammen med 5 fabrikanter, heriblandt det meget omtalte Flextronics, og frembragte nogle industrieller retningslinier.
Dette initiativ, der nu hedder The Electronic Industry Citizenship Coalition, EICC, har i dag 71 deltagere, der har egne regler for uddannelse, adfærd og evaluering. Et tilsvarende organisation af 31 fabrikanter er The Global Electronics Sustainability Initiative, GeSI. De beskæftiger sig med socialt ansvar (CSR), men på hver deres måde.
Over 100 leverandører af elektroniske produkter i Shenzhen i Kina kører programmer omfattende 500.000 arbejder for at bevare trænet arbejdskraft gennem arbejder-management dialog og andet nødvendigt; siger de.
Apple case
Der skyldtes tydeligvis pres på elektronikindustrien, udmøntet i en verdenskendt succes, da det i januar 2012 lykkedes at presse Apple Inc. ind i Fair labor Association (FLA).
Organisationerne GoodElectronics Network og makeITfair og den internationale metalarbejder fagforening holder øje med udviklingen for Apples underleverandører, der har to år til at rette ind på deres underleverandørers fabrikker. Efter to måneder udsendte de en advarsel om at det hele vist bare var et PR-trick.
Ved at gennemgå initiativerne foreslået af FLA og Apple konstaterede aktivisterne, at der rent faktisk foregik urimelige mængder overarbejde uden betaling, ricisi for sundhed og af sikkerhed, alvorlige problemer med kommunikationen, særdeles lav løn og misbrug af studerende på arbejdspladserne.
Super-underleverandør for Apple, Foxconn, foreslår at gøre en indsats meget lig den aktivisterne har kræver i flere år, men endnu er det ikke gennemført.
Problemerne
De to store industrisammenslutninger EICC og GeSI er ikke beregnet til at sørge unødvendigt meget for deres ansattes rettigheder, kunne man se fra møderne afholdt under the "Round table." De vil gerne tale lidt med parterne, herunder også private organisationer, men de gider ikke tage deres råd og krav alvorligt.
Alle de fine ord er til stede, rapporterer GoodElectronics Network. Man taler om effektivitet, dialog, uddannelse, sikkerhed, etik og ansvar, men arbejderne på fabrikkerne aner intet om deres basale rettigheder og ansvar.
FNs internationale arbejdsorganisation, ILO, er et forbillede for EICCs industrimedlemmer, men retningslinierne har industrien glemt at tage med i sine normer for adfærd. I øvrigt mener erhvervslivet, at aktivisterne for arbejderes rettigheder burde forstå, hvor svært det er at kontrollere underleverandører.
Dokumentation fra "Round Table" er leveret af DanWatch.