Så skete det endelig.

Den omdiskuterede reform af efterlønnen er blevet stemt igennem i Folketinget.

103 stemte for, otte imod og én undlod at stemme.

Dermed må danskere nu endegyldigt vinke farvel til efterlønnen, som vi kender den i dag.

I Venstre er der stor glæde over, at den reform af efterlønnen, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og de radikale indgik tilbage i maj, nu endelig er på plads.

"Det er godt for Danmark, at et bredt flertal er enige om at ændre efterlønsordninger, så vi bidrager til at sikre den langsigtede holdbarhed i dansk økonomi," siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) til Newspaq.

Hele tilbagetrækningsreformen skal sikre 18 milliarder til statskassen i 2020.

Lovforslaget betyder bl.a.:

Efterlønnen skæres ned fra fem til tre år i perioden fra 2018 til 2023.

Efterlønsalderen stiger fra 2014. Hvor man i dag kan gå på efterløn som 60-årig bliver den alder gradvist øget. Efterlønsalderen vil være 62 år i 2017, 63 år i 2020 og 64 år fra 2023. Alle født i 1954 eller senere vil få udskudt deres efterlønsalder.

Forhøjelse af efterlønnens størrelse. Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.

Pensionsformue modregnes i efterlønnen, således at efterlønnens størrelse bliver gjort mere afhængig af, hvad man selv har sparet op.

Den skattefri præmie fastholdes, således at man kan få op til 143.400 kroner udbetalt, hvis man vælger at arbejde frem for at gå på efterløn.

Mulighed for at ansøge om kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag i perioden fra og med den 2. april til og med den 1. oktober 2012.

Krav om aktiv tilmelding til efterlønsordningen. Er du tilmeldt efterlønsordningen som fuldtidsmedlem, skal du i 2012 tage stilling til, om du fortsat skal blive i ordningen eller hæve dine penge.

Folketinget har også i dag vedtaget en forhøjelse af folkepensionsalderen og indførelse af seniorførtidspension.