Valentinsdag den 14. februar er i Danmark en forholdsvis ny tradition. Ligesom med mange andre af den slags "højtider" såsom Mors dag og Fars dag, er det især blomsterhandlerne og chokoladeproducenterne, som nyder godt af disse.
I USA, hvor alt er større og mere opulent, er Valentinsdag kæmpestor. Således bliver der sendt tæt på 200 mio. breve den dag – for det at sende en kærlighedserklæring via posten, er en stor del af den amerikanske Valentins-tradition.
Rent historisk, så har det dog intet at gøre med blomsterhandlere. For Sankt Valentin var en historisk faktuel person. Han var en romersk præst. tilbage i det 5- århundrede efter Kristus.
Hvem han var, er man ikke helt sikker på, men legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romersk-katolske kirke med paven i spidsen gjorde ham herefter til helgen – Sankt Valentin.
De elskendes måned, bliver februar også kaldt. Foto: Unsplash
I øvrigt er her 21 gode ideer, hvis du vil date på Valentinsdag.