Efter at have fået kritik for manglende transparens kommer sundhedsmyndighederne torsdag med de første foreløbige data om de coronasmittede danskere, der er indlagt på landets intensivafdelinger.
Det skriver Politiken torsdag.
Blandt andet fremgår det, at de indlagte coronapatienter på intensive afdelinger er mellem 47-82 år ifølge Politiken.
Faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI), Kåre Mølbak, medgiver samtidig, at det overfor både fagfolk og befolkningen er relevant at få oplysninger frem om aldersspredningen blandt intensivpatienterne.
Dagens SSI-rapport viser, at der nu i alt er 153 indlagte danskere med coronasmitte, og at 30 af dem er indlagt til intensiv behandling.
Kåre Mølbak oplyser til Politiken, at tekniske problemer gør, at man i dag ikke har kunnet lægge verificerede data frem på aldersspredningen.
Men SSI’s hidtidige oplysninger viser, at alderen på intensivpatienterne spreder sig mellem 47 og 82 år. Gennemsnitsalderen for intensivpatienterne er på 70 år, og der er også en klar overvægt af mænd blandt de kritisk syge.
- Det er nogenlunde som forventet, og når vi ser på, hvilke andre sygdomme, der samtidig er repræsenteret, er det i høj grad som forventet.
- Mange af dem har hjertesygdomme, så det passer umiddelbart godt med det billede, vi har fra udlandet. Men man vil selvfølgelig altid kunne finde nogle undtagelser, siger Kåre Mølbak til Politiken.
Han henviser til Politikens beskrivelse tirsdag af en mand i midthalvtredserne, der nu ligger i respirator og medicinsk koma. Manden har ellers altid været rask og rørig.
Tilsvarende har Politiken kendskab til andre yngre patienter i intensiv behandling, som heller ikke har sygdomme.
Eksemplerne har vakt opsigt, fordi myndighederne generelt har oplyst, at alene ældre og personer med nedsat immunforsvar var i højrisikozonen.
Således har Politiken modtaget henvendelser fra intensivlæger, som bekymrede sig over tendensen med yngre intensivpatienter uden forudgående sygdomshistorik samt det faktum, at myndighederne holdt disse oplysninger tilbage.
Kåre Mølbak forklarer afvigelserne således:
- Når man kigger på befolkningen som helhed, rammer det hårdest dem, der er gamle og med sygdomme - i særdeleshed hjertesygdomme.
- Det er stadigvæk det billede, vi ser, men ingen regel uden undtagelser. Infektionen kan være så alvorlig, også for i øvrigt raske mennesker, at de bliver kritisk syge, siger han til Politiken.
/ritzau/