Både mor og søn har det godt.
Sådan skriver Christian Degn blandt andet i et opslag på Instagram, hvor den populære tv-vært fortæller, at han og Trine Johst Vammen fredag blev forældre til en skøn lille dreng.
Christian Degn skriver blandt andet.
- Trine fødte herhjemme i lejligheden på Vesterbro.
Det gik hurtigt. Jordemoderen ankom fredag kl. 12.15. Og Trine siger, at “Dén fødsel gik, lige som jeg havde drømt om!”
Faktisk sagde hun allerede fredag aften, at “Hvis man kan få så vild en glæde ud af det her, så er jeg klar til at føde igen. Nu!”
Du kan se opslaget lige herunder.
Christian Degn og Trine Johst Vammen har været kærester siden i sommer, hvor de blev ført sammen af en tv-kollega.
De mødte hinanden, da Christian Degns kollega Mette Helena fra ”Nybyggerne” på Instagram havde eftersøgt en kæreste til Christian Degn.
Christian Degn er blandt andet kendt for at være vært på programmer som "Hvem vil være millionær?" og "Nybyggerne".
Christian Degn: Får nyt tv-program.
.