Det danske julebord den 24. om aftenen har nogle ret faste elementer. And, rødkål, hvide og brune kartofler og selvfølgelig en god kraftig rødvin til at matche de fede, søde og syrlige.
Men sådan har det (naturligvis) ikke altid været.
Helt tilbage i tiden – i Middelalderen og før reformationen var der slet ikke kød, men fisk på bordet juleaften. Ikke fine fisk som torsk og laks, men mere klipfisk og saltede sild.
Senere blev fisken skiftet ud med grisekød. Det var ofte, at der var grise i husholdningen, og deraf navnet slagtegris til jul eller julesul. Der var (er) meget mad på sådan en karl, og det fineste - flæskestegen og mørbraden - blev serveret juleaften, mens koteletter, sylte etc. blev til retter de følgende dage. Det var i det hele taget meget fint med fersk kød – da man ikke havde muligheder for at opbevare fersk kød dengang. Det blev som regel saltet for at bevare det. Derfor var en fersk steg/kød noget af en juleluksus.
Først i 1800-tallet gjorde fuglene sit indtog i julemenuen. Det bedre borgerskab yndede at efterligne sig med det franske og engelske ditto, og disse fik kalkun eller gås juleaften, så sådan blev det også herhjemme.
Det var kostbart, så hvis man gerne ville være fin og med på noderne, men ikke lige havde pengene til det, blev ovennævnte fugle erstattet med ænder. De var billigere, lidt mindre og yderst velsmagende.
Andestegen er populær og bliver indtaget af 78% af befolkningen herhjemme juleaften. Foto: Scanpix
Derfor blev det også en mere og mere almindelig spise – også ude på landet, hvor anden ofte erstattede julegrisen.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Coop forrige år, så spiser 78% and herhjemme. 64% får flæskesteg til, mens kartofler - brune som hvide - spiser 85%. Gad vide, hvad de sidste 15% får til så?
Og hvad med gåsen? Kun 6% indtager denne krabat juleaften, men den er også af og til dobbelt så dyr som anden.