Affæren mellem den tidligere spanske konge, Juan Carlos og den tysk/danske forretningskvinde Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn er ikke længere udelukkende en sag i medierne. Nu har den nået den engelske højesteret.
Den 59-årige kvinde og hendes advokat fremlagde forleden et sagsanlæg mod den nu tidligere konge. Corina kræver lige over 1 milliard danske kroner af kong Juan Carlos.
Pengene skal dække den svie og smerte hun oplevede efter deres affærer, hvor hun blandt andet beskylder den tidligere konge for at have overvåget og truet hende.
Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn havde et forhold til den spanske konge fra 2004 til 2009. Scanpix
Den 86-årige eks-konge nægter sig skyldig i alt og har bedt sine advokater om at arbejde på at få sagen afvist af retten på grund af manglende beviser. Det skriver den engelske avis The Dialy Mail.
- Den påberåbte sag om chikane er en diffus samling af klager, nogle trivielle, for det meste historiske, lød det fra kongens advokat i retten, hvor han også tilføjede at Juan Carlos nægter at han nogensinde har chikaneret Corinna.
Det er nu op til retten at afgøre om der kan blive rejst en sag, som kan køre i England.
Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn har blandt andet boet i Monaco fra 2008 til 2019, men ejer to ejendomme i England.
Den tidligere konges advokater har længe kæmpet for at få engelske dommere til at afvise sagen, og nu er den altså røget helt til tops i det engelske retssystem.
Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn beskylder blandt andet den tidligere konge for at have truet hende med, at hun kunne dø i en ulykke "der lignede Dianas ulykke".
Hun har i en podcast serie beskrevet deres affærer, som varede i flere år. I begyndelsen overdængede den dengang sidende konge hende med blomster, kærlighedserklæringer og op mod ti opkald om dagen.
Han skulle også have friet til sin elskerinde to gange i løbet af deres forhold, selv om han stadig var og er goft med dronning Sophia.
Nu har de to parters advokater fremlagt deres argumenter i retten - nu er det den engelske højesteret, der skal afgøre om søgsmålet mod den tidligere konge kan blive taget op i den engelske ret.