Den er gal med rengøring og vedligeholdelse hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard i Nordsjælland.
Den kendte gastronom har efter et besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter ikke kun fået en sur smiley, men er også blevet meldt til politiet.
Det skriver Se og Hør på baggrund af kontrolrapporten, som er dateret 14. oktober.
I rapporten kan man i detaljer læse, at der er konstateret spindelvæv og døde insekter på lofter og imellem og under hylder, under køkkenborde og i vinduer i køkken, bageri, krydderilager og butik.
Kontrollanterne skriver, at de ansatte på Fuglebjerggaard reagerede med: "Det er årstiden og vi har gjort rent for 14 dage siden. Vi påbegynder rengøring."
Mens smileyen er af den sureste af slagsen, så medfører politianmeldelsen medfører et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.