I Danmark er det et overstået kapitel, men rundt i verden er der fortsat masser af vilde dyr i cirkus.
Ikke mindst i Rusland, hvor det ind imellem også går grueligt galt.
På Facebook fortæller The Siberian Times, at det stort set sker hver måned, at et cirkusdyr angriber deres træner eller andre artister.
Forleden gik det galt i The Harlequin Travelling Circus, som du kan se i videoen nederst i artiklen.
Bjørnen optræder på bagbenene med et pink halstørklæde omkring halsen, da den pludselig får nok.
Foran forfærdede børn og øvrige publikummer angriber den pludselig sin kvindelige med-artist.
Især går bjørnen efter kvindens ben, mens en mandlig artist hurtigt træder til og trækker bjørnen væk.
Og som du kan se i videoen, kunne det være gået langt værre, hvis bjørnen havde valgt at lade frustrationerne gå ud over publikum.
I det russiske cirkus er der nemlig hverken hegn eller nogen anden form for afskærmning mellem manege og publikum.
Denne gang kom hverken den angrebne kvinde eller andre noget alvorligt til.
Ifølge den britiske avis Mirror hævder cirkusset dog, at der ikke var tale om noget decideret angreb.
Bjørnen var bare i løbetid, mener cirkusset.
I videoen herunder kan du se bjørnen angribe.
Foto: YouTube