Skånehensyn i form af nedsat arbejdstid er ikke en acceptabel grund til at blive undtaget for 225-timersreglens krav. Det er blevet slået fast i en ny afgørelse fra Ankestyrelsen.
En af de kontanthjælpsmodtagere, der har været rigtig nervøs for, om han ville blive underlagt reglen, er den 48-årig Jan Helbo fra Nykøbing Falster. Han er i forvejen ramt af kontanthjælpsloftet.
- Kommunen sagde til mig, at jeg var aktivitetsparat, så jeg ville blive underlagt 225-timers reglen, siger han til Avisen.dk.
Men den vurdering var helt hen i vejret, mener Jan Hebo, der dagligt tager morfin og andre smertestillende piller, fordi hans ryg og knæ er slidt blandt andet på grund af sygdommen scheuermanns, hvor ens ryg bliver krum.
Hans fysiske nedslidning skyldes også mange års arbejde, da han er udannet konstruktionssmed og har arbejdet som gulvlægger og maskinoperatør, fortæller han.
Syg på kontanthjælp
Det er snart et år siden, at 225-timersreglen trådte i kraft. Den går ud på, at en kontanthjælpsmodtager skal arbejde mindst 225 timer om året i ordinært og ustøttet arbejde for at kunne få fuld kontanthjælp.
Jan Helbos ryg er så dårlig, at han endte med at få en sygemelding fra sin læge, der gør, at han undslipper 225-timersreglen, forklarer han.
Men han er stadig målløs over, at han overhovedet var ved at blive ramt af reglen.
- Det undrer mig utrolig meget, at jeg skulle underlægges 225-timersreglen. Jeg blev urolig og følte, at det var så forkert, for jeg er syg og på kontanthjælp. Jeg kan ikke gå ud og søge et ordinært arbejde med min ryg, og mine dårlige tænder gør det ikke lettere at få et job, siger han.
"Ingen ansætter mig"
Når det ifølge Jan Helbo er urimeligt, at han var tæt på at at blive ramt af 225-timers reglen, hænger det sammen med, at han ikke længere tror på, at han nogensinde 'kommer tilbage i ordinært arbejde'.
- Jeg kan da godt være til stede på en arbejdsplads tre timer om dagen men kun under skånehensyn. Men hvis jeg ikke har effektiv arbejdstid, er der da ikke nogen arbejdsgiver, der vil give mig almindelig løn eller ansætte mig som ordinær arbejdskraft, mener han.
Kirsten Ketscher, der er professor i socialret, har overfor Fagbladet 3F udtrykt forargelse over, at mennesker, der ikke kan holde til at være på det ordinære arbejdsmarked, skal opfylde kravet om at arbejde 225 timer på et år.
Hendes bekymring går på, at man i kommunerne glemmer at vurdere, om det er realistisk, at den pågældende borger overhovedet finder et arbejde.
Arbejdstempoet var for langsomt
Jan Helbo er ked af at gå hjemme, fortæller han. Derfor forsøgte han blandt andet som 44-årig at videreuddanne sig som sosu-assistent.
- Men jeg måtte hoppe fra i praktikken, fordi jeg fandt ud af at det var alt for hårdt for min ryg, siger han.
Siden har Jan Helbo været i adskillige arbejdsprøvninger, men ingen af de forløb har skaffet ham noget, der minder om et almindeligt arbejde, pointerer han.
En af arbejdsprøvningerne var hos grossistvirksomheden Brødrene Dahl, hvor han hjalp med at vaske gulve og lagde ting på hylder.
- De var glade for mig, men mit arbejdstempo var alt for langsomt til, at de ville ansætte mig rigtigt, forklarer han.
- Jeg må erkende for mig selv, at skal jeg på arbejdsmarkedet, er der kun fleksjob tilbage. Det er også det, jeg rigtig gerne vil. Og jeg er næsten parat til at arbejde med hvad som helst, fordi jeg savner det sociale i at have nogle kollegaer, siger han.