For en måned blev verdens største slebne diamant, Enigma, sat til salg, og efter et par uger solgt for astronomiske 27,4 millioner kroner hos Sotheby's i London.
Nu er det agtværdige auktionshus Sotheby's igen på banen på med en spektakulær diamant.
Denne gang er det den sjældne blå diamant "The De Beers Cullinan Blue", som skal under hammeren. Det sket til april.
"The De Beers Cullinan Blue" vurderes, at kunne nå en slagspris på vilde 50 millioner dollar - eller knap 328 millioner kroner.
Sker det, vil det være en rekordhøj pris. Den hidtil dyreste blå diamant blev solgt for 48,4 millioner dollar (317 millioner kroner).
Diamanten, som skal sælges på en endnu ikke fastlagt dato, blev fundet i Sydafrika sidste år og er på 15,10 karat.
Ifølge auktionshuset er det den eneste blå diamant, som er over 15 karat, og som nogensinde er sat til salg.
Der har derudover kun været fem blå diamanter på over 10 karat, som er kommet på auktion, skriver auktionshuset på dets hjemmeside.
Inden auktionen skal diamanten på turné og vil blive vist frem i London, Dubai, Singapore, Shanghai, Beijing, Shenzhen og Taipei. Turnéen begyndte i New York i sidste uge.
Da Enigma-diamanten fik hammerslag for knap et par uger siden betalte en ukendt køber med kryptovaluta.