Søndag eftermiddag blev britisk politi kaldt ud til en skraldespand til haveaffald i byen Grimsby.
Her havde en person hørt gråd fra skraldespanden og gjort det hjerteskærende fund af en lille nyfødt baby dreng.
Drengen var blevet lagt i skraldespanden oven på en masse haveaffald.
Straks blev både politi og ambulance tilkaldt og den lille dreng blev bragt på hospitalet, hvor han blev undersøgt.
Det lykkedes politiet at sporer moren til det lille barn, ved at går fra dør til dør i området. Moren blev derefter også bragt til hospitalet.
Et vidne siger ifølge The Mirror, at moren kan have været så ung, at hun enten ikke har vist, at hun var gravid, eller ikke har ønsket, at andre skulle kende til graviditeten.
Herfra går de sociale myndigheder naturligvis ind i sagen og tager sig af både den nyfødte og moren.