Landsholdslegenden og den tidligere midtbane-general hos fodboldklubben AGF, Martin Jørgensen er ramt af en konkurs, skriver Finans.
Selskabet DGB 2020 A/S - der indtil den 7. juli hed De Graa Busser A/S - er gået konkurs, og ifølge Finans er det ejet af Martin Jørgensen.
Selskabets seks ansatte er alle blevet fyret.
Den tidligere Fiorentina-stjerne er fjerde generation i familien Jørgensen, som har drevet selskabet De Graa Busser. Selskabet kan dateres tilbage til 1920.
Martin Jørgensen (forrest til venstre) i landsholdsdragten. Bagest fra venstre ses Michael Silberbauer, Jores Okore, Niclas Bendtner, Anders Lindegaard, Daniel Agger og William Kvist. Forrest fra venstre er det Martin Jørgensen, Lars Jacobsen, Lars Schøne, Daniel Wass og Michael Krohn Dehli. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/arkiv)
I en besked til Finans skriver Martin Jørgensen, at det er "meget udramatisk" og at konkursen er udløst af coronakrisen.
- Vi har betalt alle vores gæster deres penge tilbage, og dem som har en rejse i efteråret, er der sørget for, at det bliver gennemført som aftalt, skriver den nu 44-årige eks-fodboldspiller.
Martin Jørgensen slipper dog ikke rejsebranchen. De Graa Busser drives videre i et nyt selskab. Det hedder My Way Travel A/S, og Martin Jørgensen vil også her være hovedaktionær og direktør.
23. november 2014 spillede Martin Jørgensen (i luften) spillede sin sidste kamp for AGF. (Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix 2014)