- Jeg fik at vide, at Danmark ikke er et sted, hvor folk dømmer andre, uanset om man er fra Rumænien, England, eller om man er muslim, kvinde eller mand. Alle har muligheder for at få et godt job og uddannelse, så jeg sagde selvfølgelig ja til det, siger Anca Jorovlea.
Hun er blot en af mange østeuropæere, som er kommet til Danmark gennem de senere år for at arbejde. Alle har de det til fælles, at de søger en bedre tilværelse, end den de kommer fra.
Læs hele hendes historie her.
Men for rigtig mange ender drømmene som bristede illusioner. Sådan var det også for Anca Jorovlea, da hun kom til Danmark i 2013.
- Jeg gik ned med stress. Det var forfærdeligt, fortæller Anca Jorovlea, efter at hendes chef havde tvunget hende til at arbejde en hel måned uden en eneste fridag, og nogle dage helt op til 12 timer og med kun fire ugers ferie om året.
Anca Jorovlea fra Rumænien arbejdede på en café i Køge.
Mink-chef skriger ad polakker
På blot fem år er antallet af fuldtidsbeskæftigede statsborgere fra 11 østeuropæiske lande steget fra knap 30.000 i 2011 til knap 56.300 i 2016.
Ser man på gruppen af østeuropæere, som blot er beskæftigede her i landet, er tallene endnu højere. Her var der 66.300 østeuropæere i den gruppe i 2011, mens tallet i 2016 var vokset til 118.500.
Gruppen af lande omfatter blandt andet Polen. Her kunne Avisen.dk tilbage i november fortælle historien om polske Adam Michalski, der måtte finde sig i en meget kontant mink-boss på Klit Mink Service i Struer i Vestjylland.
- De behandler deres medarbejdere som fanger på en arbejdslejr. De kaldte os polske svin og polske idioter mange gange, sagde Adam Michalski dengang til Avisen.dk.
- Folk oplevede den slags psykisk terror hver dag, og vi mangler alle sammen betaling for vores arbejde.
Adam Michalski fra Polen skulle vaccinere mink.
I videoen herunder kan du se, hvordan chefen på Klit Mink Service råber ad Adam Michalski og hans kolleger, da de bliver smidt af ved toget i Randers uden deres løn:
Se videoen herunder:
3F ser mange sager med østeuropæere
Ifølge 3F har næsten fire ud af fem af de nytilkomne østarbejdere fået arbejde i byggebranchen, industri, transport, det grønne område, rengøring eller hotel- og restaurationsbranchen inden for det seneste år.
Alene hos 3F Privat Service Hotel og Restauration har man mærket en stigning på knap 200 østeuropæiske medlemmer fra 2.004 medlemmer i 2016 til 2.213 i 2017.
I Den Grønne Gruppe kan Morten Fischer-Nielsen, der er næstformand i gruppen, sagtens kende de historier som Anca Jorovlea og Adam Michalski fortæller:
- Mange østarbejdere er her kun et par måneder for at tjene nogle hurtige penge, mens sæsonarbejdet står på, og så forsvinder de igen. Der ser vi desværre tit, at de bliver tørret, men det er svært at gøre noget ved, når de først henvender sig til os, når skaden er sket, siger Morten Fischer-Nielsen.
Fagforening hjælper med at finde arbejde
Tilbage i marts kunne Avisen.dk fortælle historien om den rumænske lastbilchauffør Marius Stanca. I to år kørte han rundt med varer i Danmark, Tyskland og Sverige, mens han boede i lastbilen.
- Det er som at bo i et bur. Du laver mad på et lille blus på ladet eller inde i containeren, og du skal holde ind på en rasteplads for at få et bad og vaske tøj, sagde han.
- Det er et vildt liv at bo på landevejene. Jeg vil aldrig leve sådan igen. Der var ikke særlig meget plads, og det var uhygiejnisk.
Læs hele hans historie her.
Marius Stanca fra Rumænien var lastbilchauffør.
I modsætning til Adam Michalski, hvis historie endte med, at han måtte tage toget hjem til sin hjemby Sieniawa i det sydøstlige Polen, så er både Marius Stanca og Anca Jorovlea stadig blandt de 118.542 østeuropæere, som bor i Danmark.
Marius Stanca fandt en arbejdsplads med overenskomst, og kører stadig som chauffør.
Anca Jorovlea var selv lige ved at kaste håndklædet i ringen og rejse hjem til Rumænien. Hun var oprindeligt medlem af Det Faglige Hus og endte med at blive i landet efter at have meldt sig ind i HK, som nu hjælper hende med at finde et arbejde med overenskomst.
- Jeg havde brug for en hjemmeside, hvor jeg kunne finde arbejde, men det ville Det Faglige Hus ikke en gang hjælpe mig med. Jeg har kun været medlem af HK en enkelt måned, og jeg føler mig allerede meget bedre behandlet her, siger hun.