Nu har "Vild med dans"-deltagerne dystet i en måneds tid, og der har for alvor tegnet sig et billede af, hvem der i sidste ende kan danse sig til titlen.
Inden de første trin blev trådt pegede Danske Spils oddssættere på, at Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst meget vel kunne blive favoritterne.
Morten Olsen, der som dj går under kunstnernavnet "Faustix", og Asta Björk blev også udpeget som blandt favoritterne, mens den 24-årige influencer Emili Sindlev og Mads Vad ligeledes blev anset for at kunne danse sig til titlen.
Oddssætterne har siden måtte justere lidt på oddsne, så "Faustix" nu er røget pænt udenfor bejlerne til sejren.
Til gengæld har skuespilleren og "Badehotellet"-stjernen Merete Mærkedahl og hendes makker, veteranen Thomas Evers Poulsen, danset sig i en favorit-position.
Således er Emili Sindlev og Mads Vad øjeblikkets favoritter med odds 3,25 og giver således 325 kroner igen, hvis man satser 100 kroner.
Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst er sat til odds 3,50, mens Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen er sat til odds 3,75.
"Faustix" og Asta Björk er trillet helt i bund og får sammen med TV2-biologen Vicky Knudsen og Martin Parnov Reichhardt de meget lidt flatterende odds 50.
Endnu er det kun eks-håndboldspilleren Lars Krogh Jeppesen og tv-værten Kristian Bech, som har forladt konkurrencen inden aftenens runde.
Her siger oddsne, at netop "Faustix" og Vicky Knudsen har størst risiko for at skulle forlade årets "Vild med dans".
Bliver det ikke en af de to, så er både Wafande og Hilda Heick i søgelyset.
Merete Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen har danset sig i en favorit-position. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix/arkiv)