I ganske få måneder kunne Pebbles, en amerikansk toy fox terrier, bryste sig af, at være verdens ældste hund. Men nu er hun død.
Guinness Recordbog kårede hende med et diplom i maj, men nu skal en anden gammel hund overtage titlen.
Pebbles blev født den 28. marts 2000 og døde af naturlige årsager i sit hjem i Taylor i South Carolina, hvor hun havde boet det meste af sit lange hundeliv.
I løbet af sine mange år på jorden, fik hun imponerende 32 hvalpe.
- Det har været en ære og velsignelse at have hende som kæledyr og familiemedlem. Der har aldrig været nogen, som har mødt Pebbles, som ikke elskede hende. Hun vil blive dybt savnet, siger hendes familie på instagram i deres mindeord til den gamle hund.
Før Pebbles fik rekorden, var den netop blevet givet til en 21 år gammel chihuahua med navnet TobyKeith, men da Pebbles familie så den omtale, kontaktede de Guinness Rekordbog og fik titlen til deres hund i stedet for.
Den gennemsnitlige levetid for en toy fox terrier er 13-14 år.