Naturens luner spiller os ofte et pus, men i katten Midas tilfælde er det faldet ud til den søde fordel.
En særlig mutation betyder nemlig, at Midas er født med to sæt ører.
- Midas er en meget legesyg kat. Og Midas elsker at sidde i mit skød eller ligge i mit skød og sove, fortæller Canis Dosemeci, som ejer den noget særegne mis.
Egentlig ville familien i tyrkiske Ankara slet ikke have kat, men det ændrede sig, da Midas blev født i en nærliggende baggård.
I dag håber familien, at Midas store popularitet på de sociale medier vil få endnu flere til at adoptere deres kat, fremfor at købe en.
- Midas er også gode venner med vores hund Suzy. Vi er en stor familie, siger Canis Dosemeci i videoen herunder, mens Midas bare har travlt med at tumle rundt.
Navnet Midas har katten fået efter myten om kong Midas af Frygien, som blev forbandet til at have æselører, fordi han angiveligt var fuldstændig umusikalsk – som et æsel.
I videoen herunder kan du møde Midas.