Ved de paralympiske lege vandt den brasilianske svømmer Gabrielzinho mandag på overbevisende vis sin tredje guldmedalje.
Samtidig blev italienske løber Valentina Petrillo den første atlet, der er åben om at være transkønnet, til nogensinde at deltage i legene.
Alles øjne var rettet mod vandet i Paris La Défense Arena, da den 22-årige Gabriel Geraldo dos Santos Araujo, der også er kendt som Gabrielzinho, for tredje gang sikrede sig guld med en sejr i disciplinen 200 meter fri i gruppen S2.
Det skete, efter at han også sejrede i 100 og 50 meter rygcrawl.
Gabrielzinho, som ikke har nogen arme og har muskelsvind, kom ind tre minutter og 58,92 sekunder foran russiske Vladimir Danilenko, der stiller op under neutralt flag.
- Det er en følelse af at have gennemført en mission, en pligt, der er blevet opfyldt. For jeg kom til Paris for at få tre guldmedaljer, lyder det fra vinderen.
På stadionet Stade de France blev den 50-årige transkønnede Valentina Petrillo nummer to i sit heat i 400-meterløb for atleter med svækket syn, og hun kvalificerede sig dermed til semifinalen.
Italieneren endte dog uden for finalen på en tredjeplads. Hun har en personlig rekord på 57,58 sekunder og har Stargardts sygdom, som er en genetisk nethindelidelse, der fører til synstab.
Mandag kunne verdens amputerede hurtigløbere desuden se costaricanske Sherman Guity 100-meterløbet i herrernes gruppe T64.
T64 favner atleter, som har ét ben amputeret under knæet, og som løber med protese.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP