'Penissagen', som Retten i Sønderborg har kaldt den, handler om fire afghanere, der overfaldt en mand i en privat have i Tinglev. Ud over vold blandt andet med en skovl blev offeret udsat for "en grov skamfering af offerets penishud med en kniv", fremgår det. 9. januar idømte retten de fire fængselsstraffe og efterfølgende udvisning af Danmark.
Det skriver Politiken lørdag.
Hos juridiske professorer vækker sagen opsigt, fordi den er - om ikke det første - så nok det tydeligste eksempel på, at danske dommere har lyttet til den kritik, der har været af, at domstolene for ofte undlod at udvise kriminelle udlændinge af hensyn til menneskerettighederne, lyder det. I slutningen af 2017 antydede en analyse fra Institut for Menneskerettigheder, at de danske landsretter og Højesteret langtfra altid går så langt, som de kan i forhold til at udvise kriminelle udlændinge. Sagt med andre ord: Danske domstole kunne i en række tilfælde have udvist den kriminelle udlænding uden at bryde med menneskerettighedsdomstolens praksis - men de gjorde det ikke.
I dommen fra Sønderborg henvises der direkte til analyserne fra Institut for Menneskerettigheder, og dommen henviser på den baggrund til "Menneskeretsdomstolens aktuelle tilbageholdenhed ift. tilsidesættelse af de nationale domstoles udvisningsdomme", ligesom retten finder det veldokumenteret, at "Menneskeretsdomstolen praksis de seneste år har været - og er - under en ikke uvæsentlig aktuel udvikling".
Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, finder Sønderborg-afgørelsens klare henvisninger bemærkelsesværdige. Han påpeger, at praksis ved Menneskerettighedsdomstolen allerede er en del af dansk ret, hvorfor danske dommere også i forvejen har fulgt med i domme derfra.
"Det nye er, at Retten i Sønderborg knytter direkte an til påpegningen af, at der har været en tendens til at fortolke praksis i Strasbourg for restriktivt. Det er da forfriskende, at byretten udtrykker sig så klart, for ellers har der jo været en vis tøven med at erkende, at domstolene ikke har udnyttet adgangen til udvisning fuldt ud", siger Jørn Vestergaard til Politiken.
På Institut for Menneskerettigheder glæder direktør Jonas Christoffersen sig over, "at vores arbejde bliver brugt". Også i Justitsministeriet har sagen efter Politikens oplysninger vakt opsigt. Justitsminister Søren Pape Poulsen vil dog af principielle årsager ikke kommentere den, da den er anket og således verserende.