Landmanden Jacob på 26 har to bejlere tilbage. Eller, hov, inden dagens program rigtigt kommer i gang, har han kun en. Under morgenmaden meddeler hende, der hedder Sille nemlig, at hun ”melder sig fra”, som hun siger.
– Nå. Du er ellers megasød og sådan noget, siger Jacob.
Bagefter græder han lidt. Senere på dagen tager han på kanotur sammen med sin anden bejler, Lærke. De vælter. Kameraholdet er glade. Jacob ligner en, der får kanoen til at kæntre med vilje, men Lærke overlever, så han slipper ikke for at fortælle hende, at han kun ser dem som venner.
Landmanden Serena får tre veninder på besøg. De skal møde hendes to tilbageværende drenge, Alex og Lasse. Den ene veninde er sexolog. Alex og Lasse ligner nogen, der tror, det betyder, at hun er løs på tråden. Til deres forsvar, så har alle sexologer jeg nogensinde har mødt faktisk også været det, så de har måske ret.
Serena og veninderne Simone, Kirstine og Mia. Foto: Blu TV/TV 2
De spiser sammen, alle fem. Sexologen ser kælen ud. Mens drengene rydder af, afslører veninderne, at de umiddelbart mest tror Lasse er noget for Serena. Lasse er ham, der ser ud som om, han lige har stukket hovedet ned i en gryde med kogende vand. Alex er ham, der ser ud som om, at lige er vågnet op efter tre døgns fest hjemme hos Oliver Bjerrehuus.
Okay, hør her, jeg ved godt, det her er røvkedeligt. Men der sker virkelig ikke en skid i det her program længere. Jeg troede faktisk, at det her var sidste afsnit. Men der er stadig et par løse ender, så lidelserne får nok først en ende i næste uge. Jeg lover at finde nogle sjove vittigheder at krydre referatet med til den tid. Men i dag må I altså nøjes med det her.
Nå, men Landmanden Svend på 45 har to bejlere tilbage. I dag skal han på date med dem, hver for sig. Han begynder med at vise hende, der hedder Anne rundt i sin hjemstavn, Bækmarksbro.
– Vi har en hel del faciliteter her, siger Svend, og lover at udpege de steder i byen, hvor der er mest gang i den.
Det bliver til det lokale fitnesscenter og den lokale Spar-købmand. Som i øvrigt er rimelig nybygget, kan vi forstå.
Bagefter tager Svend sin anden bejler, Tine, med på sælsafari. Allerede her kunne man med en vis ret hævde, at han gør en smule forskel på hende og Anne, og det indtryk styrkes kun, efterhånden som daten skrider frem. Tine får eksempelvis lov at rage på Svends lår, mens de kører i bil. I øvrigt samtidig med, at de har nogenlunde følgende samtale – husket frit fra hukommelsen:
– Der er et stort jordbær, siger Tine.
– Ja, der er jordbær, siger Svend.
– Et stort jordbær, siger Tine.
– Altså, det er en bod, siger Svend.
– Sælger de kun jordbær? spørger Tine.
– De sælger alt muligt, svarer Svend.
– Alt muligt? spørger Tine.
– Jordbær og kartofler, svarer Svend.
Efter sælsafarien deler de en kæmpestor isvaffel med guf, mens de rager videre på hinanden. Tine ligner en, der er klar til at lave børn med Svend lige på stedet. Altså, hvis ikke pesticiderne i hans grundvand for længst havde dræbt hans sædceller.
– Du skal lige huske at få det sidste guf med, siger hun til ham, og ligner en, der ikke snakker om guf.
– Jeg kunne hurtigt se, at du var sådan en, der var klar, fremstammer Svend, inden han tager tilbage til gården og skynder sig at smide Anne hjem.
Jeg sidder tilbage med en underlig kvalm fornemmelse. Og en stærk overbevisning om, at der går meget længe, inden jeg skal spise guf igen.