Der er mange lufthavne på feriesteder verden over, som ligger så tæt på strandene, at det nærmest ser ud som om, flyet har tænkt sig at lande der – på stranden.
På den skønne græske ø, Skiathos, ligger lufthavnen også meget nær en af øens mange strande, og det er altid værd at tage en time eller to ud af feriekalenderen for at spotte fly og mærke trykket, når de store maskiner kommer ind.
Men da Wizz Air i sidste uge smed deres store Airbus A321neo ned, ja - så fik turisterne og de mange fotograferende flyspottere deres livs oplevelse – det var næsten for meget af det gode. Videoen viser, hvordan hatte flyver rundt, skrig bliver druknet af jetmotorernes støj og støv og sand hvirvler op overalt – sågar en af tilskuerne bliver blæst omkuld.
Lufthavnen er et populært sted for turister at stå og betragte de store maskiner komme ind over vand og strand. Foto: YouTube
En spørger også i kommentarfeltet om, hvor mange af tilhørerne mon skulle have skiftet underbukser efter landingen.
Skiathos' lufthavn er meget kort, hvorfor piloterne skal ind meget lavt for at lande. Meget lavt.... se selv her: