Den amerikanske tennisspiller Serena Williams slår Maria Sharapova fra Rusland i første runde af US Open med 6-1, 6-1.
Kampen mellem de to mangedobbelte grand slam-vindere var udråbt som den største på turneringens åbningsdag, men Sharapova formåede aldrig at lægge pres på sin modstander.
Efter 58 minutters spil var kampen overstået.
Det er første gang i sin karriere, at Maria Sharapova taber i første runde af US Open.
/ritzau/