Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at det samlede tab for private virksomheder lyder på 130 milliarder i coronakrisen, og nu kan man så konkludere, at hjælpepakker ikke har været nok. Dertil er udgiften på lønkompensation som udgør 8 milliarder.
Lige rundt om hjørnet står en uknækkelig stor regning, som skal betales, og hvis den regning sendes ud til de virksomheder, som har kæmpet for arbejdspladser og deres levebrød, så ser vi ind i en potentiel konkursbølge. Hvorfor italesætter vores finans- eller erhvervsminister ikke dette nu?
Jeg må da indrømme 150 milliarder er rigtig mange penge, derfor har vi som erhvervsdrivende brug for at få en form for ro, sikkerhed eller viden om at staten kigger vores vej, og viser interesse i at denne kæmpe regning kan løses på en måde, hvor vi ikke skal kigge os over skulderen.
Som talsmand for netværket af iværksættere og selvstændige - Startup Central, er det mig en gåde hvorfor vi skal holde denne frygt over markedet for små og mellemstore virksomheder? Vi ser vores medlemmer har kigget ind i at tømme private og erhvervsmæssige opsparinger for at deres livsbrød skal overleve.
Nicolai Wammen, Simon Kollerup og statsministeren har op til flere gange sagt, den danske økonomi er stærk, men hvor stærk er den egentlig? Hvorfor fik iværksættere og selvstændige ikke fuld kompensation for lønnen til medarbejdere? Hvorfor har vi ikke talt om at dansk erhvervsliv kigger ind i en regning, som ja mange ikke kan betale.
Den røde bloks spindoktorer fortjener ros for at efterlade den generelle befolkning med forståelse af at ”virksomhederne har fået i hoved og r**” med fulde kompensationspakker. Fakta er 80% og jeg skal da ikke lyde utaknemmelig, men det er ikke sådan historien er blevet fortalt.
Hjælpepakkerne har i sagens natur været den eneste rigtige beslutning fra statens side, fordi hvad skulle vi ellers gøre for at holde hånden under virksomhederne og arbejdspladserne til efter krisen? Kæden hopper af for mig, når det ikke er den offentlige statskasse, som står til at skulle betale for denne samfundsinvestering, men af den samlede befolkning i år frem.
Vi skal have nedsat nogle eksperter til at regne på, hvordan dette kan løses, og på samme tid give selvstændige, iværksættere og landets erhvervsdrivende en mulighed for at finde ro og vide, hvad de skal forvente.
Nicolai Wammen - jeg tror denne sag skal ligge på dit bord, og jeg tænker gerne Simon Kollerup vil være med til at finde en løsning alle kan være tilfredse med, lad os få sat noget i gang allerede nu.
Anders Fogh er CEO og founder af Startup Central Foto: Privat