Ydelser som børnecheck og folkepension, som alle danskere i dag får fra det offentlige, skal i fremtiden i langt højere grad gøres afhængige af indkomsten, så der bliver råd til bedre velfærd.
Det mener en række fremtrædende socialdemokrater, der peger på, at skattereformen åbner et væsentligt opgør med et af velfærdsstatens kerneprincipper, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
- Vi skal se anderledes på de universelle ydelser i fremtiden, siger medlem af skatteudvalget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Jyllands-Posten.
- Jeg vil hellere have, at de penge, der i dag bruges på kontante udbetalinger, går til noget, som har større værdi for mig end for eksempel en børnecheck, som jeg ikke har brug for. Det har en stærk folkeskole og et stærkt sundhedsvæsen, mener hun.
Med skattereformen vil regeringen beskære børnechecken for forældre med indkomster over 760.000 kroner og sænke folkepensionen yderligere for de rigeste.
En gruppe yngre socialdemokrater vil gerne tage børnecheck og folkepension fra dem, der har råd til at klare sig selv.
Dermed gør de op med forestillingen om, at middelklassens opbakning til velfærdsstaten med dens høje skattetryk er afhængig af, at alle danskere får de samme ydelser retur.
- Vi har ikke alle brug for at få den samme pose penge. Det afhænger af, hvordan vores bankbog ser ud. Det afgørende for, om middelklassen vil støtte velfærdsstaten er, om den offentlige velfærd er god nok, siger Jens Joel (S).
Udmeldingerne kommer samtidig med, at Socialdemokraterne får historisk ringe vælgertilslutning på 16,9 procent i en måling fra Megafon for TV 2 Nyhederne og Politiken. Det er det laveste nogensinde i en måling fra Megafon.
Bundrekorden hidtil var på 17,7 procent, der blev målt i 1998, da den daværende formand Poul Nyrup Rasmussen var i stormvejr på grund af efterlønsgarantien.